Annonce


Annonce

Annonce

Mascherano: Vi har det fint med Sampaoli

Nyheder - 24. juni 2018




Argentina har bestemt ikke fået en god start på VM i fodbold i Rusland. I første kamp måtte de nøjes med et enkelt point efter 1-1 mod Island, og i torsdags blev det argentinske mandskab ydmyget af Kroatien, hvor det blev til et nederlag på 0-3.

Trods den dårlige start, så kan Lionel Messi og co. stadig nå at avancere fra gruppespillet. Det kræver en sejr over Nigeria i den sidste kamp. Det kræver dog, at holdet spiller meget bedre end de hidtil har gjort.

Det argentinske mandskab er blevet slagtet i medierne, og specielt landstræneren Sampaoli bliver kritiseret. Den tidligere FC Barcelona-spiller Javier Mascherano forsvarerede dog landstræneren på dagens pressemøde.

- De rygter og alt det kaos der er igennem medierne hjælper os overhovedet ikke. Vores mål er at gå videre til den næste runde, og vi vil gøre alt vi kan, for at nå dét mål.

- Vi har nogle nedture på grund af nogle af de ting der skete. Leo Messi har det fint, men han er også et menneske, og det er normalt at føle sig skuffet, men han gør en stor indsats for at vende landsholdets billede til noget bedre.

- Der er mange rygter omkring mig. Det er blevet sagt, at jeg slog Banega efter han brændte et straffespark i Copa (America. red.), og nu snakker de om at jeg har slået Pavón. Dem der siger de ting, er dårlige mennesker indenfor fodboldens verden, og taler om ting, der ikke er sande.

- Der er nogen, som siger at Sampaoli til tider taler med spillerne for at finde nogle løsninger. De bedste trænere beder om sine spilleres meninger, fordi de er en del af beslutningen. Det sker her og det sker også i Barcelona.

- Vores forhold til Sampaoli er normalt. På trods af, at der har været nogle problemer, og hvis der har været nogle ting vi havde på hjerte, så fik vi dem sagt. Vi kender ikke til dobbeltmoral.

- Med vores tro på tingene, vil vi arbejde som en gruppe, og gøre det umulige, for at opnå målet, også selvom det ikke er nemt, lød det fra Javier Mascherano.

Næste kamp bliver altså alt eller intet for argentinerne. Med en sejr, ville de afhænge af, at Island, som møder netop Kroatien, enten spiller uafgjort, eller taber. Hvis Island altså ikke vinder deres opgør, men Argentina vinder deres, vil de være videre til næste runde med 4 point, på en andenplads. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Mascherano: Vi har det fint med Sampaoli

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder