I morgen åbnes den nye sæson officielt i FC Barcelona. Her får Ernesto Valverde en håndfuld spillere tilbage fra sommerferie, men før træningen starter, skal spillerne igennem det obligatoriske lægetjek før sæsonstarten.
I dag har FC Barcelona udgivet listen over de spillere, som dukker op i morgen og spørgsmålet er, hvor mange af disse spillere, der fortsat er i klubben når sæsonen for alvor går i gang. Der er nemlig rigtig mange løse ender.
Følgende spillere møder ind i morgen Sergi Roberto, Rafinha, Cillessen, Munir, Samper, Douglas, Marlon, Semedo, Denis, Paco, Digne, Gomes, Vidal, Ortola og Alena
Ni af ovenstående spillere har været rygtet væk fra klubben mens et par af dem har været i den grålige zone. Rafinha, Cillessen, Munir, Samper, Douglas, Marlon, Paco, Gomes og Vidal forventes ikke at have en fremtid på Camp Nou mens Denis og Digne sporadisk har været rygtet videre, men forventes at blive i klubben den nye sæson.