Annonce


Annonce

Annonce

Breaking: Barca enig med Adrien Rabiot

Transfermarked - 11. juli 2018




FC Barcelona er tæt på at hente Adrien Rabiot fra Paris Saint-Germain. De personlige vilkår er godkendt fra begge sider og i dag har Eric Abidal og Pep Segura personligt meddelt PSG, at de vil have Rabiot med tilbage til Barcelona.

I går blev Abidal og Segura spottet i lufthavnen på vej ud til PSG. Det skete i forbindelse med forhandlingerne af Rabiot og Sport kan i dag breake nyheden om, at man er nået i mål med de personlige vilkår, som blandt andet inkluderer en månedsløn på 600.000 euro - eller hvad der svarer til 4,4 millioner kroner i måneden.

Turen til Paris var for at mødes med Rabiot og hans agent og derefter meddele PSG intentionen om at købe spilleren. Rabiot er fransk landsholdsspiller og har spillet seks kampe for landsholdet, men er ikke udtaget til VM hvorfor han altså ikke deltog i gårsdagens kamp og ej heller kommer med til finalen.



PSG ønsker, at Rabiot skal underskrive en kontraktforlængelse, men de har ikke tænkt sig at smide alle penge efter en forlængelse. Derfor tyder meget på, at Barcelona får købt spilleren, men PSG er ikke just glade for at sælge til Barcelona og de vil derfor forsøge at presse citronen til det sidste.

Til gengæld må PSG se sig nødsaget til at sælge i dette transfervindue såfremt Rabiot afviser at underskrive en forlængelse. Hans kontrakt med den franske klub udløber nemlig om et år og til den tid kan han skifte gratis. Så det er et dilemma for PSG, som med stor sandsynlighed må se realiteten i øjnene og sælge til Barcelona allerede i dette transfervindue.

Her ses Abidal og Segura i lufthavnen
Breaking: Barca enig med PSG om Rabiot Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Breaking: Barca enig med Adrien Rabiot

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder