FC Barcelona har fuldendt købet af den senegalesiske landsholdsspiller, Moussa Wague, som for nyligt repræsenterede sit land ved VM-slutrunden i Rusland - Barca har selv bekræftet købet.
Catalanerne nye højre back kom endda på scoringstavlen i gruppespillet i Rusland, da Senegal spillede 2-2 mod Japan - en scoring som blev historisk for netop Wague, da den 19-årige nu er den yngste afrikanske målscorer ved en VM-slutrunde nogensinde.
Ifølge mediet Marca, skal Barcelona efter sigende betale 40 mio. kr for talentet, hvor der også er blevet tilføjet en frikbsklausul i kontrakten som lander på 800 mio. kr.
Det er angiveligt Barca-træneren, Ernesto Valverde, som ønsker modspil og konkurrence på højre back positionen, hvor Nelson Semedo kommer til at figurere, eftersom Sergi Roberto højst sandsynligt rykkes op på en central midtbane-postion, ifølge Marca.
Wague blev hentet til Belgien og klubben, Eupen, i sidste sæson fra Qatars ungdomsakademi, Aspire Academy, og har sidenhen spillet samlet 52 kampe for for både belgierne og Senegal.
Marca beretter at catalanernes træner, Valverde, ikke kommer til at bruge det nye indkøb til at starte med, da Wague først skal bevise sit værd for Barcas B-hold.