FC Barcelonas talsmand mødte i går op til et pressemøde og kom forbi flere emner. Blandt andet Messis fravalg hos FIFA's The Best-pris, hvor Cristiano Ronaldo, Mohamed Salah og Luka Modric er de tre finalister. Her følger Vives udtalelser fra gårsdagens pressemøde.
Messi - Vi er ikke i tvivl. Lionel Messi er verdens og historiens bedste fodboldspiller. Han viser det i alle kampe, som han spiller, og vi lægger ingen værdi i de individuelle priser; vi ser hvem Messi er og han har ikke behov for at vinde en pris for at bevise, at han er den bedste.
Kampen mod Girona i USA - Det er ikke officielt endnu, men hvis det sker og det bliver programsat, så vil vi ikke indsige noget.
Vidals mulige skade - Vi har ikke modtaget nogen skadesrapport for ham. Han er sammen med landsholdet lige nu, men da han gennemgik lægetjek hos os fandt vi ud af, at han var 100% klar efter sin knæskade.
Er der flere penge efter sommerens indkøb? - Den økonomiske situation i klubben er fantastisk. Ledelsen har modtaget rapporten og Oscar Grau og Enrique Tombas vil uddybe på et andet tidspunkt.
Piqué og hans bøder - Hans situation er ikke blevet diskuteret internt i klubben. Det er en del af hans privatliv og som klub vil vi ikke blande os ind i spillernes privatliv, medmindre de beder om hjælp.
Det samme skete for Salah og han blev straffet af Liverpool - Vi respekterer Liverpools beslutning for deres håndtering af Salah, men det, som skete med Piqué er privat og som klub vil vi ikke blande os ind i spillernes privatliv. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder