Annonce


Annonce

Annonce

Medie-direktør: CL-finale på vej til USA

Champions League: Af Sajad Koftan - 11. september 2018




En Champions League-finale i New York ? Det kan lyde som et surrealistisk forslag, som hurtigt skydes til jorden - dog ikke i dette tilfælde, hvor projektet er under opsejling og skulle gerne være indenfor rækkevidde, ifølge flere kilder.

Fodbold ændrer sig nærmest dagligt for tiden, hvor selv den mest hardcore fodboldfan har svært ved at følge med de nye tiltag, som jo har til hensigt at promovere sporten på bedst mulige vis.

Nyeste forhandlinger omhandler den prestigefyldte og meget eftertragtede klubturnering, Champions League, som den spanske La Liga har anmodet om at få flyttet til den amerikanske østkyst - hvor New York skal være hjemmebane for ihvertfald én europæisk CL-kamp.

Jaume Roures, direkøreren for Mediapro, som jo har noget at skulle have sagt ved forhandlingsbordet, har overfor catalansk radio, afsløret at der i øjeblikket afholdes forskellige møder og samtaler med henblik på at få Champions League-finalen til New York.

- Vi forhandler om Champions League-finalen, som skal spilles i New York, sagde Roures.

- Den første finale kan allerede blive spillet i 2021, eftersom Madrid er vært i 2019 og Istanbul arrangerer finalen i 2020.

La Liga-kampen mellem Barca og Girona er allerede godt på vej til Miami i USA til januar næste år - noget som Roures også kommenterede på i radioen.

- Det ser meget positivt ud, specielt for Girona som jo netop er rykket op i La Liga sidste år, sagde medie-frontmanden.

- Disse ideer og tiltag er med til at konsolidere turneringen rundt omkring i verden, og dermed give arrangørerne et stort rygstød fremadrettet. Turneringen kan umuligt fortsætte som den altid har gjort, og der vil altid komme nye muligheder for at forbedre, sagde Mediapro-grundlæggeren.

Debatten florerer heftigt på de sociale medier, hvor flere fans raser over de kommercielle interesser og tiltag - som jo bevæger sig væk fra Europa. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Medie-direktør: CL-finale på vej til USA

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder