Annonce


Annonce

Annonce

Ærlig Girona-spiller: Uretfærdigt rødt kort

Nyheder: Af Sajad Koftan - 24. september 2018




Barcas franskmand, Clement Lenglet, var i startopstillingen for første gang for catalanerne, siden sit skifte fra Sevilla - en debut som blot varede 35 minutter, da Lenglet var involveret i en kontroversiel episode som endte med et rødt kort til debutanten.

Kampens dommer, Jesus Gil Manzano, kom nemlig i centrum i en situation hvor både Barcas nyindkøb og Gironas, Pere Pons, var i tæt nærkamp - en episode hvor VAR-teknologien kom i brug, og som endte med en udvisning til Lenglet.

Efter kampen var der dog ærlighed at spore fra Girona-lejren.

- Det er korrekt at vi begge gik 100 % efter bolden, og det er rigtigt at jeg blev ramt, men da jeg rejste mig op sagde jeg undskyld til Lenglet, og gav ham hånden.

- Ærligt så troede jeg at der var frispark til Barcelona, da jeg jo nok havde begået et frispark inden det røde kort blev givet, sagde Pons til medierne efter kampen.

- Et rødt kørt var uretfærdigt, da vi begge var lige gode om det. I sidste ende blev det en tredjeperson, nemlig VAR, som fik lov til at dømme. Jeg lagde ikke en gang mærke til Lenglets albue, sagde en ærlig Girona-spiller.

På daværende tidspunkt førte Barca med 1-0 efter en scoring af Lionel Messi.

Girona fik herefter det maksimale ud af Barcas udvisning, hvor udeholdet herefter var i overtal resten af kampen - og hvor Gironas Cristhian Stuani blev dobbelt målscorer for det upåagtede udehold, som fik 2-2 med hjem fra Camp Nou. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Ærlig Girona-spiller: Uretfærdigt rødt kort

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder