Annonce

Annonce

Annonce

Følg med på Facebook

Alavés overtog førstepladsen i aftes

La Liga: Af BarcelonaFC.dk - 20. oktober 2018


Alavés overtog førstepladsen i aftes

I skrivende stund er FC Barcelona på tredjepladsen. Det er længe siden, at klubben efter otte spillede kampe i La Liga er så langt nede. Faktum er dog at de seneste spillerunders pointtab har åbnet op i toppen, hvor både dagens modstander, Sevilla, og Alavés er over FC Barcelona.

Sevilla har under hele landsholdspausen været indehaver af førstepladsen med 16 point mens FC Barcelona sad på andenpladsen med 15 point. Men Alavés spillede deres kamp nummer ni i aftes da de på Balaidos flot slog Celta Vigo med 1-0. Dermed rykkede de op på 17 point og kunne juble over en førsteplads. Deres håb er, at Barcelona og Sevilla i aftes spiller uafgjort.

Bag FC Barcelona finder man Atletico Madrid på fjerdepladsen med 15 point - dog med en dårligere målscorer end FC Barcelona. Tabellen formes ud fra målscorer når mandskaberne endnu ikke har mødt hinanden to gange; ellers så er det de indbyrdes kampe, som tæller i Spanien.

Herefter følger Real Madrid og Espanyol med 14 point mens Valladolid på syvendepladsen er nede på 12 point. Det er altså et tæt felt i toppen af La Liga og målet for Valverdes mandskab er, at man skal ind i en stime så man kan slå et hul ned til de andre. Startende med i aften skal førstepladsen erobres med en sejr over andaluserne fra Sevilla.




Læs også
- Stor Messi-rekord: 400 mål i La Liga
- Sådan ser La Liga-tabellen ud før 2019
- Cesc Fábregas er på vej tilbage til La Liga
- La Liga-tabellen med og uden VAR
- La Liga opgiver ikke USA-kampe


Ugens mest læste

Seneste nyheder