Annonce


Annonce

Annonce

Busquets spiller sin europæiske kamp nr. 100

Champions League: Af Emil Mozart Hansen - 23. oktober 2018




Onsdag aften tørner FC Barcelona sammen med italienske Inter i Champions League. Det er den tredje kamp i gruppespillet, hvor netop FC Barcelona og Inter fører Gruppe B med maksimumpoint begge hold. Kampen onsdag aften bliver derfor en direkte duel om førstepladsen.

For FC Barcelonas midtbanekreatør Sergio Busquets er det dog ikke bare en vigtig kamp mod Inter. Det er også en speciel kamp, for den spanske midtbanespiller spiller sin europæiske kamp nr. 100, hvis han kommer på banen for FC Barcelona.

For ti år siden fik Sergio Busquets sin debut i europæisk sammenhæng for FC Barcelona. Dengang var Pep Guardiola cheftræner i den catalanske storklub.

Den dengang 20-årige Sergio Busquets fik debut d. 22 oktober, 2008 mod Basel på udebane, hvor det blev til en stensikker 5-0 sejr. Her scorede Sergio Busquets faktisk et enkelt mål.

Ti år senere står Sergio Busquets til at spille sin kamp nr. 100 i europæisk sammenhæng som viceanfører for FC Barcelona. 96 ud af de 99 kampe har været i Champions League, mens de tre andre kampe har været i UEFA Super Cup.

I løbet af årene har Sergio Busquets vundet Champions League og UEFA Super Cup tre gange med FC Barcelona. Han har aldrig tabt en finale i europæisk fodbold, som han har deltaget i. Det er blevet til 8.084 minutters fodbold i FC Barcelona-trøjen i europæisk fodbold for Sergio Busquets. Fem mål og tre assist indtil videre.

Han er lige nu den FC Barcelona-spiller i truppen, som har spillet tredje flest kampe for FC Barcelona i europæisk sammenhæng. Gerard Piqué har spillet 104 kampe, mens Lionel Messi topper listen med 131 kampe. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Busquets spiller sin europæiske kamp nr. 100

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder