Philippe Coutinho er torsdag morgen blevet undersøgt og her kan klublægerne i FC Barcelona bekræfte, at han har pådraget sig en mindre skade i venstre lår. Han er dermed ude i 2-3 uger, melder FC Barcelona torsdag formiddag.
Efter kampen tirsdag aften i Milano fik hele truppen fri onsdag og derfor var de først tilbage på træningsbanen torsdag. Her brokkede Coutinho sig over smerter i det venstre lår og efter en undersøgelse kunne lægerne altså slå fast, at han må ud og sidde i 2-3 uger før han er klar til kamp igen.
Disse kampe misser Coutinho 11. november: Barcelona - Real Betis - landsholdspause - (2 uger) - 24. november: Atletico Madrid - Barcelona 28. november: PSV - Barcelona
Der er altså landsholdspause lige efter weekendens hjemmekamp mod Real Betis og når alle spillere er hjemme igen, er det tid til kampen mod Atletico Madrid. Til den tid er der gået to uger, og Coutinho kan muligvis være med igen. Hvis ikke han spiller mod Atletico Madrid, så venter kampene mod PSV, Villarreal og Leonesa, hvor han med garanti er tilbage igen.