Annonce


Annonce

Mest læste denne uge

Annonce

Så kom bøden til Piqué: 360.000,- kr.

Nyheder - 26. november 2018




For få måneder siden blev Gerard Piqué stoppet af politiet i Spanien. Her blev han bedt om at vise sit kørekort og politibetjenten kunne hurtigt se, at Piqué slet ikke kørte rundt med et gyldigt kørekort og derfor stod han til at modtage en straf.

I første omgang lød det på 45.000 kroner, men fordi, at han velvidende har kørt rundt med et ugyldigt kørekort i længere tid, blev der talt om en fængselsstraf. Så langt kom det dog ikke. Efter dagens træning i FC Barcelona mødte Piqué op i retten for at forklare sig.

Her erkendte han, at alle point på kørekortet var opbrugt, og at han godt vidste, at han havde kørt rundt med et ugyldigt kørekort. Parterne blev herefter enig om, at Piqué skal betale knap 360.000,- kroner i bøde, da det ikke er første gang, at han får en bøde for at køre ulovligt.



80.000,- kr. i bøde blev det til i 2014, da han kom op at skændes med en politibetjent, som pr. rutine havde stoppet forsvarsspilleren. Også tidligere blev han stoppet for at have sin dreng sidende i sit skød mens Shakira kørte bilen. Det er imod de spanske regler, da sønnike Milan skulle sidde i sit eget sæde.

Det spanske kørekort ustedes med 12 point. Herefter mister man point for at begå trafikforseelser og når man rammer bunden, skal man op til en ny prøve. En dommer kan dog beslutte, at man først må tage en ny prøve et halvt år efter at man har mistet det sidste point. Det skulle Piqué have gjort, men han valgte i stedet at køre rundt med et ugyldigt kørekort og nu faldt hammeren så med en kæmpe-bøde, som han dog næppe kommer til at mærke med sin store hyre i Barcelona. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Så kom bøden til Piqué: 360.000,- kr.

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder