Annonce


Annonce

Annonce

Laporta planlægger sit træk til præsidentvalget

Nyheder - 27. november 2018




Joan Laporta er tidligere FC Barcelona-præsident i perioden 2003-2010 og selvom han blev slået af Josep Maria Bartomeu ved seneste præsidentvalg, så overvejer han nu at stille op til det næste valg. Han er endnu ikke sikker, da han skal vurdere situationen.

Det næste præsidentvalg i FC Barcelona er planlagt i 2021.

- Jeg planlægger at vende tilbage, men jeg har endnu ikke besluttet mig. Jeg er ikke sikker, men jeg tænker på et muligt projekt, forklarede han ved en pressekonference i Beijing.

- Jeg kan ikke lide den nuværende ledelses metoder. De er ikke spor gennemsigtige, hvilket er vigtigt for folket der ser med udefra. Rent økonomisk lider klubben af en enorm gæld i forhold til moderniseringen af stadion, og spillernes løn og klubbens indkomst hænger ikke sammen. Det er farligt, da det kan gå hen og blive en en konkursbegæring.

Laporta talte også om Messis mulige skifte til Juventus eller Inter tidligere i karrieren. Den tidligere præsident jublede om Messis loyalitet. Som bekendt har Messi holdt fødderne solidt plantet på jorden og konstant forlænget sin kontrakt med FC Barcelona. Hvis han en dag skifter klub, så er det for at drage hjem til Argentina og spille for sin barndomsklub.

Laporta har aldrig lagt skjul på, at hans forhold til Bartomeu er iskoldt. Laporta har op til flere gange skudt med skarpt mod Bartomeu, som gang på gang har afvist at tage kampen op i pressen. I stedet slog Bartomeu til på det seneste præsidentvalg ved at slå Laporta. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Laporta planlægger sit træk til præsidentvalget

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder