David Villa og Andrés Iniesta spillede sammen med i FC Barcelona, da den spanske angriber var i klubben fra 2010 til 2013. Han har i den seneste tid bombet mål ind for New York City, men det er slut fra årsskiftet, hvor hans kontrakt udløber.
Angriberen har nu bekræftet, at han skifter til japansk fodbold - helt præcist Vissel Kobe, hvor Andrés Iniesta har spillet siden i sommers. Dermed kommer de til at nyde godt af hinandens selskab endnu en gang, og Iniesta har da helt sikkert også fortalt Villa om klubben, da de to har et tæt forhold til hinanden og har holdt kontakten ved lige gennem de seneste år.
Det var ikke kun i FC Barcelona, at de kunne fejre triumfer. De vandt også VM og EM sammen, men selvom David Villa efterhånden er blevet 36 år, så har han bestemt ikke mistet sin målnæse, selvom liganiveauet naturligvis ikke når samme højder som han var vant til i La Liga.
Hos New York City blev det således til 76 mål i 119 kampe. Samme antal kampe nåede han op på hos FC Barcelona og han scorede undervejs 48 mål. Her spillede han med Messi, som år efter år scorer mange mål, og derfor var Villa ikke en decideret topscorer i FC Barcelona som han er det i New York City. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder