Annonce

Annonce

Annonce

Følg med på Facebook

Cesc Fábregas er på vej tilbage til La Liga

Transfermarked: Af BarcelonaFC.dk - 5. december 2018


Cesc Fábregas er på vej tilbage til La Liga

Cesc Fábregas' kontrakt med Chelsea udløber til sommer og til den tid vil han være en fri spiller. Allerede fra næste måned kan han påbegynde snak med en ny mulig arbejdsgiver og alt tyder på, at han vender snuden tilbage til La Liga - men ikke FC Barcelona. Det melder Tutto Mercato.

Cesc er en spiller med fodbolduddannelse fra La Masia og derfor var det glade dage, da han i 2011 vendte hjem til FC Barcelona efter at have spillet otte sæsoner i engelske Arsenal. Forholdet mellem Cesc og FC Barcelona løb dog ikke som ventet og efter tre sæsoner og 151 kampe, var det tid til at finde en ny arbejdsgiver.



Her meldte Chelsea sig på banen og de købte ham for 33 millioner euro og han skrev under på en fem-årig kontrakt. De fem år udløber til sommer og både Chelsea og Cesc ser ingen interesse i at forlænge kontrakten og derfor skal Cesc meget snart videre.

Ifølge mediet er Atletico Madrid interesseret i at styrke deres midtbane. Det er specielt cheftræner Diego Simeone som ser et lys i at hente en gratis Cesc Fábregas til klubben. Går transferen igennem, vil Cesc altså komme til at dyste med sin barndomsklub om La Liga-trofæet.

Cesc skulle angiveligt have afvist muligheden for at spille for et kinesisk hold lige som han også har afvist AC Milan. Cesc har i alt spillet 10 kampe for Chelsea i denne sæson og ligner ikke en mand med en fremtid under cheftræner Maurizio Sarri.




Læs også
- Cesc: Ved ikke om jeg jubler
- Cesc: Jeg savner kun min familie og venner
- Chokerende rygter: Cesc vil til Real Madrid
- Cesc Fábregas sætter sit Dream Team
- Cesc: Barcelona er Messi og 10 andre


Ugens mest læste

Seneste nyheder