Ibrahimovic: Messi kæmpede med Perez, ikke Ronaldo
Nyheder -
10. december 2018
Lionel Messi sluttede om nummer fem på Ballon d'Or-listen mens Luka Modric løb med prisen. Det har skabt rigtig mange overskrifter og flere personligheder i fodboldens verden ryster på hovedet af både Messis placering mens også at Luka Modric blevet kåret som vinder.
Fox Sports spurgte Zlatan Ibrahimovic hvad han mente om sejren til Luka Modric:
- Nu ved vi, at Messi kæmpede om Ballon d'Or med Florentino Perez (Real Madrid-præsident) og ikke Cristiano Ronaldo, forklarede Ibrahimovic.
Her mener han naturligvis at Real Madrids præsident har så stor indflydelse på vinderen, at det er ham, som man skal vinde over for at sikre sig Ballon d'Or.
Der er dog ingen tvivl om, at Zlatan Ibrahimovic naturligvis sagde det med et glimt i øjet, som han er kendt for at gøre. Han er ikke bange for at sige sin mening og han er da også manden til at lave en joke her og der. Ibrahmovic står dog ved, at han mener at Messi er verdens bedste fodboldspiller.