Annonce


Annonce

Annonce

Vermaelen afviser ikke Premier League-skifte

Transfermarked - 11. december 2018




Thomas Vermaelens kontrakt i FC Barcelona udløber efter denne sæson og derfor kan han frit skifte til den klub, han bliver enig med. Allerede fra næste måned må han indlede forhandlinger uden at FC Barcelona behøver at være involveret.

Der er ingen tvivl om, at Vermaelen aldrig blev til det, som han selv og klubben havde håbet på. Skader har slået ham tilbage gang på gang og hans mest mindeværdige tid i klubben rent spillemæssigt kom uden tvivl i sidste sæson, da han dækkede ind for en skadet Samuel Umtiti og virkelig leverede varen til stor overraskelse.

Den belgiske forsvarsspiller forklarer nu at det ikke er umuligt, at han vender tilbage til Premier League efter denne sæson.



- Det er ikke umuligt. Jeg har gode minder fra min tid i England og jeg var meget glad. Men jeg fortryder intet. Jeg kom her til Barcelona for at spille med de helt store spillere og det er meget specielt, forklarer han ifølge Marca.

- Det er ikke let at starte alle kampe, men overordnet set har jeg været glad. At være på banen hver dag med disse holdkammerater gør mig stolt. Messi spiller på samme måde til træning som i kampene - så forestil dig at stå over for ham hver dag, kom det yderligere fra Vermaelen der samtidig slog fast, at han på grund af sin træning med Messi føler sig som en bedre spiller i dag.

Thomas Vermaelen ankom til FC Barcelona efter VM i 2014. I sæsonen 2016/2017 var han udlejet til AS Roma. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Vermaelen afviser ikke Premier League-skifte

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder