Annonce


Annonce

Annonce

Fire clean sheets i julegave til Ter Stegen

La Liga - 23. december 2018




FC Barcelona har hidtil i sæsonen haft problemer med det defensive arbejde. Det har været alt for let at score på catalanerne og selv Real Betis formåede at score voldsomme fire mål mo FC Barcelona - og endda på Camp Nou.

Piben har dog fået en anden lyd og det er tydeligt at se, at man til de daglige træningspas har arbejdet på at forbedre kvaliteten i defensiven. Marc-André ter Stegen har ofte leveret nogle sensationelle redninger i håbet om at holde buret rent, men forsvarskæden har ofte dummet sig hvorefter Ter Stegen ikke har haft en jordisk chance.

Man må dog sige, at harmonien efterhånden spiller. Den tyske keeper kan i hvert fald glæde sig over, at han ikke har lukket et eneste mål ind i fire ligakampe i træk. Det er første gang siden januar, at man har formået at gå gennem fire ligakampe uden at lukke mål ind.

Atletico Madrid er det seneste mandskab til at score på FC Barcelona. Diego Costa pandede bolden i mål på Wanda Metropolitano efter 77 minuter, da et hjørnespark blev sendt ind i feltet. Til alles store overraskelse var det Rafinha, som fik til opgave at dække Costa op - og den mission klarede han overhovedet ikke.

Efterfølgende fik FC Barcelona besøg af Villarreal, som blev slået med 2-0. Espanyol blev i egen hule banket med 4-0 mens Levante fik én over nakken med 5-0. I aftes blev året så lukket med en ny sejr og endnu et clean sheet, da Celta Vigo tabte 2-0. Dermed var der altså flere ting at glæde sig over i FC Barcelona-lejren: Offensiven scorer mål, defensiven har forbedret sig, Ter Stegen oser af selvtillid og FC Barcelona sidder på førstepladsen inden nytår.

I det nye år burde der være rig mulighed for at øge antallet af clean sheets, da man møder henholdsvis Getafe, Eibar, Leganés og Girona før Valencia gæster Camp Nou og FC Barcelona drager til Baskerlandet for at møde Athletic Bilbao. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Fire clean sheets i julegave til Ter Stegen

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder