I dag vender de sidste spillere tilbage til Barcelona som en del af optakten til det nye fodboldår. Lionel Messi og Luis Suárez fik begge tilladelse til at holde et par ekstra fridage, da de var i Sydamerika for at holde jul og nytår.
Messi var hjemme i Argentina mens Suárez tog hjem til Uruguay. De landede i samme fly i El Prat lufthavn tidligere i dag og tog sig tid til at skrive autografer til de fremmødte fans. Klokken 18.00 i dag er der planlagt træning og her er begge spillere med.
Dermed får Valverde trods alt fine rammer at arbejde med forud for årets første kamp, som spilles i Madrid på søndag. Her tager Getafe imod catalanerne i en kamp, som skal vindes for at holde de nærmeste forfølgere væk. Både Messi og Suárez forventes altså at deltage.
De øvrige spillere har allerede været i træning siden jul mens de fik sig en fridag i går, den 1. januar. Det er altså i dag, at man for alvor tager fat om optakten til Getafe-kampen. FC Barcelona træner igen torsdag, fredag og lørdag før man flyver til Madrid. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder