Annonce


Annonce

Annonce

Arthur: Neymar hjalp mig efter skiftet til Barca

Nyheder - 8. januar 2019




Neymar har tidligere prøvet at skifte fra den brasilianske liga til Spaniens La Liga. Det er aldrig et let spring, da der er klar forskel på fodbolden og niveauet generelt. Arthur tog i sommers turen til FC Barcelona, og han er gledet direkte ind på holdet.

Nu fortæller Arthur, at han efter skiftet til FC Barcelona er kommet tæt på Neymar, og at PSG-angriberen hjalp ham med at finde sig til rette.

- Vores venskab begyndte sådan rigtigt gennem det brasilianske landshold. Neymar er en simpel fyr, som elsker at have det sjovt. Vi er blevet nære venner og han hjalp mig meget, da han blev udtaget til landsholdet.

- Da jeg skiftede til FC Barcelona ringede han til mig og inviterede mig ud for at spise og hygge, så han kunne fortælle mig om klubben og hvordan han tacklede sit skifte. Vi spiller tit videospil online og vi taler sammen stort set hver dag, fortæller Arthur om Neymar ifølge Sport. Han satte også nogle ord på Messi:

- For at være ærlig, så forventede jeg ikke, at Messi ville være som han er. Han er en fantastisk fyr og jeg beundrer ham virkelig meget. Jeg, som mange andre, synes, at han er historiens bedste fodboldspiller. Han har givet mig en masse selvtillid og han har hjulpet mig til træning.

- Hvis verdens bedste fodboldspiller roser dig, så får du ekstra selvtillid. Jeg er virkelig taknemmelig for de ord, han sagde om mig, og hans måde at være på sammen med alle de andre i omklædningsrummet.

Arthur spillede i går en fantastisk kamp, hvor han på midtbanen virkelig trådte i karakter og viste sit gode spil frem. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Arthur: Neymar hjalp mig efter skiftet til Barca

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder