Annonce


Annonce

Annonce

Levante 2-1 FC Barcelona

Copa del Rey - 10. januar 2019




FC Barcelona besøgte torsdag aften Levante i Copa del Rey. Valverde havde valgt at ryste posen og spare flere profiler i jagten på at få et godt resultat hjem til Barcelona før returopgøret på Camp Nou. Det startede dog skidt, men Coutinho fik scoret fra pletten og sikrede et vigtigt udebanemål.

Barcelonas startopstilling
Cillessen, Semedo, Murillo, Chumi, Miranda, Aleña, Busquets, Vidal, Malcom, Dembélé og Coutinho

Mål
- 1-0 4' - Cabaco
- 2-0 18' - Mayoral
- 2-1 85' - Coutinho (straffespark)




Kampen var blot tre minutter gammel, da Vidal begik frispark nogle meter fra feltet. Frisparket blev sparket ind i feltet af Rochina, og fra tæt hold kunne en umarkeret Cabaco heade kuglen i mål til 1-0 og dermed fik FC Barcelona en rigtig skidt start på kampen. To minutter senere fik Boateng sig en friløber, men Cillessen stod godt placeret og fik reddet Barca for en ydmygende start på opgøret. Barcas første reelle angreb kom minuttet efter, men en helt fri Malcom havde ikke teknikken i orden, og missede sin tæmning så voldsomt, at den gik udover baglinjen og til målspark.

Cillessen måtte på arbejde igen efter 12 minutter, da en Miranda tog alt for let på opgaven, og blev fuldstændig sat af ved baglinjen. Inde foran mål stod Boateng klar, men hans forsøg blev sendt direkte ind i Cillessens. Murillo generede Boateng i forsøget og derfor blev det ikke helt så godt, som angriberen havde ønsket det. Barcelona kunne slet ikke komme over midten og blev konstant kørt ned af Levantes utrolige energi. Efter 18 minutter blev det endnu værre for FC Barcelona, da Miranda med en frygtelig aflevering smed bolden direkte i fødderne på en Levante-spiller, som straks fandt Boateng. Med et lille vip fandt angriberen sin kollega Mayoral, som med et lumsk skud udplacerede Cillessen og så stod der 2-0. FC Barcelona var fortsat ikke rigtig kommet over midtbanen.

Først efter 20 minutter kom FC Barcelona frem til noget, da Dembélé kom frem til en chance inde i feltet, men Levante-keeper Aitor Fernandez diskede op med en god redning. Malcom var alene igennem minuttet senere, men han var trods alt godt presset bagfra, og kunne ikke få vinkel på sit skud, som Fernandez fik reddet. I første halvlegs slutning kom FC Barcelona frem til en gylden mulighed, da Dembélé forsøgte at finde Malcom midt for mål. Men bolden blev rettet af og gik ud til hjørnespark, som fejlagtigt gav et målspark. Kort efter mente Cillessen og Busquets, at en Levante-spiller brugte albuerne lidt for hårdt inde i feltet, men dommeren afviste fuldstændig - selvom han havde VAR til rådighed.

Juan Miranda var det helt klare svage led på holdet og havde spillet en pinlig og ekstremt dårligt første halvleg. Han blev flået ud i pausen og da Jordi Alba ikke var udtaget til opgøret, måtte Sergi Roberto i aktion - han gik direkte ind som venstreback. En håndfuld minutter inde i anden halvleg blev Boateng spillet helt fri, men Murillo kom flot ned og fik bremset angriberen hvorefter Busquets kunne pille bolden fra Boateng. En god aktion af Murillo, som flot læste spillet. Til gengæld blev hele forsvaret overrumplet minuttet efter at Morale kom på banen. Han snød offside-fælden og kom fri med Cillessen, som diskede op med en klasseredning. Her skulle der have stået 3-0 til værterne.

Med fem minutter tilbage af den ordinære spilletid fik FC Barcelona et ben tilbage i kampen, da Denis Suárez blev nedlagt i feltet. Dommeren pegede på pletten og herfra kunne Philippe Coutinho sparke læderet i mål til 2-1. Dermed fik FC Barcelona et vigtigt udebanemål.

Kampen sluttede 2-1 på måltavlen, men det er kun halvleg. Returkampen spilles på Camp Nou, hvor Valverde næppe tager lige så let på opgaven som her til aften. Her skal kampen afgøres og det kræver mindst ét mål fra FC Barcelona. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Levante 2-1 FC Barcelona

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder