Annonce


Annonce

Annonce

Ny aftale: Spansk fodbold tilbage på dansk tv

Nyheder: Af Sajad Koftan - 14. januar 2019




En ny tv-aftale er landet, til fordel for de danske tv-seer. Nogle af de mest efterspurgte kampe i Europa finder, blandt andet, sted i den bedste spanske og italienske række, hvor de danske fodboldfans har måtte finde andre løsninger end den danske tv-pakke, når Lionel Messi eller Cristiano Ronaldo folder sig ud.

Spanske og italienske hold har domineret den fineste klubturnering i verden, Champions League, i de seneste 10 år, i så høj grad, at statistikkerne ikke kan ignoreres, hvor ni af de 10 hold i finalerne har været fra Spanien eller Italien.

Fra TV2-nyhederne den 14. januar

Nu får seerne og brugerne på TV2 Sport og TV2 Play adgang til fodbold fra de to stærke ligaer i Spanien og Italien.
TV2 har nemlig indgået en aftale med Strive, som ejer live-rettighederne til begge ligaer. Dermed kan TV2 Sport og TV2 Play hver uge sende én topkamp live, fra en af de to ligaer.

Samtidig får TV2 Play-kunderne, om få måneder, mulighed for at tegne et abonnement hos streamingtjenesten, Strive Sport, med rabat og dermed få adgang til 20 kampe per runde i La Liga og Serie A.

- Vi ser frem til at tilbyde vores streamingtjeneste Strive via TV 2 og TV 2 PLAY – den stærkeste lokale tv-virksomhed og streamingudbyder på det danske marked. Vi kunne ikke ønske os en bedre partner i arbejdet med at gøre verdens bedste fodboldklubber og -spillere mere synlige og tilgængelige for de danske fodboldfans, så de nemt kan nyde den unikke fodboldkvalitet, som La Liga og Serie A byder på hver uge, siger Kristian Hysen, administrerende direktør for IMG Nordic.

TV 2s sportschef, Frederik Lauesen, siger:

- Dette er en unik aftale for os. Efter fire succesrige år med TV 2 SPORT er det tid til at tage det næste store skridt. Det gør vi nu med fodbold fra den absolut øverste hylde. Det er verdens bedste klubhold og verdens bedste spillere, du nu kan følge på TV 2 SPORT og TV 2 PLAY. Messi, Ronaldo og Modric er kendt af alle danske fodboldfans, og jeg er stolt over, at disse klassespillere og hold som Barcelona, Real Madrid og Juventus kan følges på TV 2 SPORT. Det er stort for os.

Også hos TV 2 PLAY og hos salgsdirektør Stig Møller Christensen, TV 2 Betalings-tv, er der begejstring for aftalen med Strive.

- TV 2 SPORT er Danmarks klart største sportskanal, og kanalen har derfor et stort fokus hos de danske tv-distributører og deres tv-kunder. Vi ser frem til at kunne styrke TV 2 SPORT i markedet med verdensklassefodbold hver uge, siger Stig Møller Christensen.

Aftalen med Strive indeholder også mulighed for at tilbyde PLAY-kunder med ’Hele Pakken’ adgang til Strives streamingtjeneste, Strive Sport, med fuld adgang til La Liga og Serie A for en reduceret pris. Dette tilbud vil blive introduceret senere.

- Vi glæder os over mulighederne i det nye kommercielle samarbejde med Strive. Vi er overbeviste om, at vi med samarbejdet vil levere konkrete fordele for PLAYs abonnenter og naturligvis skabe værdi for både TV 2 PLAY og Strive som partner, siger Stig Møller Christensen.
Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Ny aftale: Spansk fodbold tilbage på dansk tv

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder