Annonce

Annonce

Annonce

Følg med på Facebook

Zlatan i Messi-forsvar: Ronaldo snakker bullshit

Nyheder: Af BarcelonaFC.dk - 14. januar 2019


Zlatan i Messi-forsvar: Ronaldo snakker bullshit

For nogle uger siden fortalte Cristiano Ronaldo i et interview, at han så det som en udfordring, at skifte til Juventus. I samme interview udfordrede han Lionel Messi til at tage en udfordring op og skifte til en italiensk klub. Men Messi sparkede straks idéen til jorden.

Messi forklarede, at han hvert år får fornyet sine udfordringer i FC Barcelona, og at han har alt, hvad han skal bruge i klubben. Nu har Zlatan Ibrahimovic blandet sig efter at være blevet spurgt ind til emnet. Og som altid er svenskeren god for en kommentar.

- Ronaldo taler om nye udfordringer; han kalder det for en udfordring at skifte til en klub, hvor det er normalt at vinde mesterskabet hvert år, forklarer Zlatan Ibrahimovic og følger op:

- Hvorfor valgte Ronaldo ikke en 2. divisionsklub for nogle år siden, hvis han ville have en udfordring? Det er en udfordring at føre en 2. divisionsklub til mesterskabet og til et højere niveau.

- Det er bullshit. At skifte til Juventus er overhovedet ikke en udfordring, fortæller Zlatan Ibrahimovic og bekræfter desuden, at Messi slet ikke har noget at skulle bevise.

Ronaldo har endnu ikke svaret på hverken Messis eller Ibrahimovic' kommentar, men som mange fodboldtilhængere verden over, deler Ibrahimovic altså samme mening om, at det ikke er en udfordring at skifte til Juventus, som år efter år vinder den hjemlige liga.




Læs også
- Video: Messi træner hårdt for sit comeback
- Ronaldo: Det adskiller mig fra Messi
- Valverde: Ved ikke om Messi bliver klar
- Junior Firpo svinede Messi til på Twitter
- Video: Messi har påbegyndt genoptræningen


Ugens mest læste

Seneste nyheder