Annonce


Annonce

Annonce

Piqué og Lenglet har fundet godt sammen

La Liga - 15. januar 2019




Gerard Piqué og Samuel Umtiti var ustoppelige i FC Barcelonas forsvar i sidste sæson, men indledningen på denne sæson har været en anden historie. Det var nærmest normalt at lukke mål ind og det skyldtes blandt andet at Piqué generelt set startede sløvt ud på sæsonen mens Umtiti bøvlede med knæproblemer.

Siden er Piqué kommet efter det og Clement Lenglet har i den grad udnyttet sin chance. Man ser ham ikke ofte, men han formår virkelig at lukke af og har været en super erstatning for Umtiti, som endnu ikke er klar - og som næppe bliver klar inden for de kommende uger - måske for resten af sæsonen.

Kun to mål i syv kampe - eller ét mål i seks kampe - har FC Barcelona lukket ind i de seneste La Liga-kampe. Det er en klar forbedring for tidligere på sæsonen. Men der skal meget mere til for at reparere de dårlige tal, som man stod over for i starten af sæsonen.

Hele 20 mål har FC Barcelona lukket ind i de første 19 kampe hvilket altså er over ét mål pr. kamp i snit. Det er bestemt ikke normalt for klubben, som i hele sidste sæson kun lukkede 29 mål ind i 38 kampe. Det hjalp på det, at man scorede 99 mål i samme antal kampe.

Næste opgave finder man torsdag aften, hvor Levante skal forsøge at forsvare deres 2-1-sejr fra den første kamp. Med fokus rettet på Champions League i denne sæson, bliver det spændende at se, hvor mange spillere Valverde tør spare i pokalkampen. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Piqué og Lenglet har fundet godt sammen

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder