Hvis man skal nævne én Barca-spiller, udover Lionel Messi, som nærmest er blevet fast brik på taktikbrættet for Ernesto Valverde, så må det være den kroatiske landsholdsstjerne, Ivan Rakitic.
Rakitic får konstant spilletid for catalanerne og er blevet en meget eftertragtet herre på det store transfermarked, hvor Barca senest måtte afvise et kæmpe bud fra den franske hovedstadsklub, PSG, i sommers, da Valverde fik overbevist Rakitic om at beholde sin Barca-trøje på.
Men nu er Chelsea kommet på banen, ifølge mediet SPORT.
Catalanernes køb af de Jong og den mulige tilgang af Adrien Rabiot, kan gøre konkurrencen ualmindelig hård på Barcas midtbane, hvor konsekvensen kan blive at Rakitic fristes af et lukrativt tilbud fra Chelsea, som efter sigende ønsker at styrke midtbanen allerede til sommer.
FC Barcelona forventer da også at modtage bud på den kroatiske stjerne - ikke bud i PSG-størrelsen, men dog af en værdi som ledelsen ikke vil afvise.
Både Chelsea, Manchester United og Arsenal har angiveligt Rakitics navn på deres ønskeseddel til juni måned - dog er kroaten mere end interesseret i at forblive på Camp Nou, ifølge mediet.
Men ifølge SPORT kan tingene dog hurtigt se anderledes ud til sommer, selvom den tidligere Sevilla-stjerne jo ønsker at blive i klubben, da Barca naturligvis har en stor interesse i at tjene en skilling på midtbanestjernen, inden det er for sent. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder