Annonce

Annonce

Annonce

Følg med på Facebook

Messi gav sin lykkeamulet til Coutinho

Copa del Rey: Af BarcelonaFC.dk - 31. januar 2019


Messi gav sin lykkeamulet til Coutinho

Philippe Coutinho har haft det svært i flere uger med tvivlsomme præstationer, fejlafleveringer og mislykkede driblinger. Men i går formåede han at brage igennem og spillede en ganske udmærket kamp og kronede det med to mål.

Messi blev nedlagt i feltet og valgte at give bolden til Coutinho, som fra pletten scorede. Senere i opgøret pandede han Luis Suárez' indlæg i kassen og tæt på et hattrick blev det også, men hans tredje mål blev korrekt annulleret for offside.

Nu er det kommet frem, at han inden kampen modtog Messis lykkeamulet, som argentineren havde haft bundet rundt om sin ene fod siden VM. Her blev Messi interviewet af journalisten Rama Pantarotto, som tog chancen og gav Messi sin amulet, som han selv havde fået fra sin mor.

Senere under VM, efter Messis forrygende mål mod Nigeria, mødtes han med journalisten efter opgøret igen. Her kunne journalisten ikke tro, at Messi faktisk havde taget amuletten til sig og bundet den rundt om foden. Inden opgøret mod Sevilla gav Messi den videre til Coutinho, som altså scorede to gange og spillede en langt bedre kamp end han har gjort i ugevis.



- Messis gestus viser hvor stor han er. Tak til Messi for at lade mig sparke straffesparket; det er godt for selvtilliden, forklarede Coutinho efter kampen i aftes.

Videoen her viser to sekvenser: Da journalisten overrækker sin amulet til Messi efter kampen mod Island. Og derefter at Messi bar den under opgøret mod Nigeria og viser den frem.





Læs også
- Officielt: Coutinho skifter til Bayern
- Barca har endnu ikke bekræftet Coutinho-handel
- Valverde: Coutinho ville væk siden maj
- Coutinhos skifte åbner for Neymar-ankomst
- Officielt: Coutinho udlejet til Bayern München


Ugens mest læste

Seneste nyheder