FC Barcelona smadrede Sevilla 6-1 på Camp Nou og gik dermed videre med sammenlagt 6-3. De var derfor med i bowlen ved dagens lodtrækning og her kunne de komme op mod Real Betis, Real Madrid eller Valencia.
Det blev Real Madrid, som kom op af bowlen og dermed skal der altså spilles El Clásico i Copa del Reys semifinale. Den samlede vinder møder vinderen af Valencia og Real Betis i pokalfinalen.
Første kamp mod Real Madrid spilles på Camp Nou den 6. februar mens returkampen på Bernabeu spilles den 27. februar. Desuden mødes de også i ligaen den 2. marts hvorfor der kommer to kampe mod madrilenerne på ganske få dage. Her er der tale om to kampe på Bernabeu. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder