Annonce


Annonce

Annonce

Ser man endelig Coutinho på midtbanen i weekenden?

La Liga - 14. februar 2019




Philippe Coutinho har haft et overtal af dårlige præstationer for FC Barcelona siden han skiftede januar 2018. Han er langt fra blandt de bærende kræfter og har ikke tilført FC Barcelona den nye dimension, som man håbede på, da klubben hentede ham i Liverpool.

I weekenden kan det dog ske, at tilhængerne endelig ser det, som de længe har råbt på: Philippe Coutinho på midtbanen. Ifølge spanske kilder pønser Ernesto Valverde nemlig på at bruge brasilianeren på midtbanen i Arthurs fravær. Arthur var også fraværende i kampen mod Athletic Bilbao, men nøglen i det hele er Ousmane Dembélé.

Franskmanden er tilbage fra sin skade og fik et par minutter mod baskerne i seneste spillerunde. Mod Valladolid i den kommende weekend forventes han at starte på toppen sammen med Messi og Suárez og det kan være nøglen til at spille Coutinho ind på midtbanen sammen med Busquets og med stor sandsynlighed Ivan Rakitic.

Dog er intet sikkert. Ernesto Valverde har det med at overraske; som da Malcom var højt oppe at flyve efter El Clásico, blev han smidt ned i jorden igen ved at sidde på bænken mod Athletic Bilbao, hvor FC Barcelona ikke fik skabt noget som helst. Muligheden for at se Coutinho på midtbanen er dog kommet tættere på, men det kræver helt sikkert kontinuerligt spil på positionen før han for alvor rammer sit topniveau.

Med til regnestykker hører det også at Coutinho ikke har imponeret i angrebet hvilket giver god grund til at prøve ham af på midtbanen i en kamp, som FC Barcelona under alle omstændigheder skal hente tre point i. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Ser man endelig Coutinho på midtbanen i weekenden?

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder