Annonce


Annonce

Annonce

Medie: Vinicius lyver om Barca-udtalelser

Nyheder - 21. marts 2019




Real Madrids Vinicius Junior kunne for nyligt til Cadena SER fortælle, at FC Barcelona tilbød ham flere penge end Real Madrid, men at han alligevel valgte at skifte til Real Madrid på grund af det sportslige projekt. Den store avis Mundo Deportivo har gravet ned i historien og fundet frem til, at Vinicius langt fra taler sandt.

Således melder avisen, at FC Barcelona i første omgang ønskede at betale 18 millioner euro til trods for at Vinicius' frikøbsklausul lød på 30 millioner euro. Flamengo, som Vinicius på daværende tidspunkt spillede for, accepterede FC Barcelonas bud, men så kom Real Madrid og de økonomiske muskler på banen.

Real Madrid tilbød at betale samtlige 30 millioner euro svarende til frikøbsklausulen. Derfor blev FC Barcelona nødsaget til at tilbyde det samme hvis de skulle gøre sig forhåbninger om at hente brasilianeren til klubben. FC Barcelonas bud stoppede ved de 30 millioner euro, da Real Madrid begyndte at fylde flere penge i kufferten.



Real Madrid endte med at betale hele 45 millioner euro, da penge til Vinicius' familie og repræsentanter også blev sendt afsted svarende til i alt 15 millioner euro. Dermed var det altså Real Madrid, som bød flere penge - og mange flere endda. I danske kroner bød FC Barcelona 223 millioner kroner, mens Real Madrid betalte 335 millioner kroner.

Om projektet i Real Madrid var mere attraktivt for Vinicius kan være sandt, men at FC Barcelona bød flere penge end Real Madrid er en direkte løgn fra den brasilianske angriber, som måske heller ikke selv er klar over det, da det ikke er ham, som sidder ved forhandlingsbordet. Mundo Deportivo fortæller desuden at FC Barcelona var forbavset over det enorme beløb, som Real Madrid sendte til familien og repræsentanterne og valgte derfor at bakke ud af forhandlingerne. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Medie: Vinicius lyver om Barca-udtalelser

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder