Annonce


Annonce

Annonce

Sådan vil PSG igen forsøge at skade FC Barcelona

Nyheder - 22. marts 2019




Forholdet mellem FC Barcelona og Paris Saint-Germain er langt fra godt. Ledelsen hos de to klubber kæmper en kamp mod hinanden og PSG kan aldrig tåle at tabe. Hver gang, at de misser en mulighed, så forsøger de at få revanche.

PSG-ejer Nasser Al-Khelaïfi er let at gøre sur. Hvis ikke han får sin vilje, så skyder han igen - og meget gerne hårdt. Det så man blandt andet da han hentede Neymar, efter at FC Barcelona over en længere periode havde forsøgt at hente Thiago Silva, Marquinhos og Verratti. I sommers gik catalanerne efter Rabiot, men PSG afviste op til flere tilbud.

I stedet rettede FC Barcelona sigtekornet mod Frenkie de Jong, og ud af det blå dukkede PSG op i forsøget på at hente hollænderen. Det gjorde de for at presse prisen op, men FC Barcelona fik ført skiftet igennem, til trods for at PSG-ejer Nasser Al-Khelaïfi ringede syv gange til Frenkie de Jong mens han underskrev sin aftale med FC Barcelona.



Nasser Al-Khelaïfi forsøgte at gå efter Rakitic, Alba og senest Coutinho i håbet om, at han kunne svare igen, men i sommers valgte Rakitic at blive på Camp Nou mens Barca formåede at holde fast i Jordi Alba. Til sommer vurderes det dog at der er en mulighed for at enten Rakitic eller Coutinho skifter, så måske bliver der åbnet en dør for Nasser Al-Khelaïfi.

I øjeblikket er FC Barcelona interesseret i Frankfurt-angriberen Luka Jovic, som er ejet af Benfica, og fra og med i går begyndte der også at gå historier om, at Paris Saint-Germain er interesseret i ham. Igen menes det, at Nasser Al-Khelaïfi er i færd med at skrue prisen op på angriberen.

Der er kold luft mellem de to klubber og lige nu synes intet at kunne rette op på det - PSG har de økonomiske muskler mens FC Barcelona er en langt større drøm end PSG for alle fodboldspillere. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Sådan vil PSG igen forsøge at skade FC Barcelona

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder