Annonce


Annonce

Annonce

Levante fortsætter: Chumi blev brugt ulovligt

Copa del Rey - 24. marts 2019




Den 17. januar blev der skabt enorme overskrifter i de spanske aviser. Her var der nemlig optakt til kampen mellem FC Barcelona og Levante i Copa del Reys kvartfinale, som FC Barcelona sikkert gik videre fra samlet set.

Levante mente, at FC Barcelona havde brugt en ulovlig spiller i den første kamp, da Chumi (B-spiller) ikke var berettiget til at spille kampen på grund af karantæne. Chumi havde samlet fem gule kort i Segunda Division og stod derfor over for én karantænedag - men da der var tale om en lettere karantæne, blev den jf. reglerne ikke overført til Copa del Rey.

FC Barcelona var klar over situationen inden opgøret mod Levante og fik bekræftet, at Chumi gerne måtte spille kampen. Levante var dog af en anden opfattelse - og de var også meget langsomme. Hvis man har en indsigelse efter en fodboldkamp, så skal den ske senest to dage efter i tilfælde af, at der skal falde en straf. Levante reagerede først en uge senere hvorfor der på den front slet ikke var noget at gøre.



Men Levante har alligevel ikke givet op. De har indberettet sagen for TAD (sportens forvaltningsdomstol) , som netop nu behandler den. Der er dog ikke tale om, at FC Barcelona nu er i fare for at miste sin plads i pokalfinalen i Copa del Rey. De bankede sikkert Real Madrid i semifinalen og fordi, at situationen skete for så lang tid siden, kan klubben ikke blive revet ud af Copa del Reys finale.

Til gengæld ønsker Levante økonomisk kompensation, og det er netop derfor, at de har taget sagen videre til TAD. Om de får medhold eller ej vides endnu ikke - det skal et dommerpanel afgøre i løbet af den kommende uge. Så mens Levante kan gå og vente på det, så kan FC Barcelona forberede sig til kampen mod Espanyol næste weekend og samtidig se på deres kampprogram, at de den 25. maj spiller pokalfinale mod Valencia på Real Betis' bane Benito Villamarin. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Levante fortsætter: Chumi blev brugt ulovligt

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder