Berbatov: Barca er favoritter, men det var PSG også
Champions League -
6. april 2019
FC Barcelona klarede sig forbi Lyon i ottendedelsfinalerne med en sammenlagt sejr på 5-1 og var derfor med i bowlen da der blev trukket lod til kvartfinalerne. Her var Manchester United også med efter at de overraskende slog Paris Saint-Germain ud.
PSG vandt ellers 2-0 på Old Trafford og derfor lignede det et klart videre avancement, men den franske klub var uhyre ineffektive på eget græs og tabte 3-1 hvorfor de røg ud på reglen om udebanemål. Manchester United tager imod FC Barcelona onsdag aften og den tidligere Manchester United-spiller Dimitar Berbatov tør ikke spå om noget.
- Det er sandt, at Barca er favoritter, men det var PSG altså også og alle ved, hvad der skete i kampene mod PSG. I fodbold er intet sikkert. Jeg håber, at Manchester United kan glemme deres fejl og overraske mod Barcelona, forlyder det fra Berbatov.
- Hvis Manchester United gentager de samme fejl, som de har lavet mod Barca tidligere, så bliver det en for stor mundfuld for dem. Barca kommer helt sikkert til at straffe dem. Hvis man kigger på det udefra, så er Manchester Uniteds dårlige form kommet på det værst tænkelige tidspunkt. Uniteds muligheder kommer helt an på hvordan de klarer sig med at pakke Messi ned.