Annonce


Annonce

Annonce

Præsident: Griezmanns navn er ikke på bordet

Transfermarked - 16. april 2019




Antoine Griezmann fik for et år siden en gylden mulighed. FC Barcelona ringede ham op og sagde, at de er klar til at hente ham. Efter længere tids spekulation - og en voldsomt kritiseret dokumentar - valgte Griezmann at blive i Atletico Madrid for at vinde titler. Samtlige titler lader dog til at være glippet for madrilenerne i denne sæson.

I går deltog FC Barcelona-præsident Josep Maria Bartomeu i et interview med TVE og her blev han naturligvis spurgt ind til de nye rygter, som igen sender Griezmann til Camp Nou.

- Griezmann er Atletico Madrid-spiller og han er på kontrakt hos dem. Jeg kan godt lide at se store spillere i La Liga, for det løfter alle hold til at være en del af noget større. Det giver ligaen stor værdi.



- Hvis Griezmann vil komme, så skal han give lyd. Hans navn er ikke på vores bord, forsikrer præsident Bartomeu, som ligeledes slår fast, at Griezmann ikke har kontaktet ledelsen.

- Der er meget spekulation omkring ham, men det foregår kun i pressen. Hans navn er ikke på bordet og vi har ikke hørt fra ham, slog præsident til slut fast.

Flere spanske medier mener, at Griezmann er irriteret og utilfreds med Atletico Madrids sæson hvorfor han kraftigt overvejer at rykke til FC Barcelona til trods for at have afvist klubben sidste sæson. Men lige nu er der altså ingenting at komme efter, da hans navn ikke er på bordet.

Bartomeu slog desuden fast, at man i slutningen af april eller starten af maj sætter sig ned med trænerteamet for at drøfte eventuelle transfers når sommeren er over os. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Præsident: Griezmanns navn er ikke på bordet

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder