Annonce


Annonce

Annonce

Ter Stegen: Vi er ikke PSG

Champions League - 16. april 2019




Marc-André ter Stegen dukkede i går op på pressemøde forud for aftenens Champions League-brag mellem FC Barcelona og Manchester United. FC Barcelona er foran med 1-0 fra den første kamp på Old Trafford. PSG var også foran inden returkampen, men endte alligevel med at blive sendt ud af englænderne. Ter Stegen fortæller dog at PSG og Barca ikke spiller på samme måde.

- Vi må se i morgen (i dag, red.) hvordan Manchester United indleder kampen. Men den gode ting er, at vi spiller anderledes end PSG. Vi kommer op imod et sultent hold, som har vundet et par udekampe på det seneste. Desuden er vores fordel ikke særlig stor hvilket holder os vågne.

- Vi vil forsvare vores føring og vise, at vi er de bedste. Vi skal spille en god kamp og passe på deres hurtige spillere. Man skal altid være vågen mod Manchester United - præcis som vi var det på Old Trafford. Vores mål er at gå ud og dominere kampe, som altid, men når vi skal forsvare, så skal det være ligesom vi gjorde det på Old Trafford.

- Man kan ikke sammenligne denne kamp med kampe fra fortiden. Der er sket mange ændringer på holdet og vi kigger altid fremad. Vi har stadig spillere på holdet, som har vundet The Treble, vi har erfaring og følelsen i truppen er rigtig god.

- Vi vil vinde, gå videre og vise, at vi er de bedste. I Champions League kan alt ske, men vi vil altid gå på banen og spille vores eget spil, forklarede Ter Stegen som desuden roste David de Gea for endnu en god sæson.

Der er kick off klokken 21.00 i aften på TV3+. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Ter Stegen: Vi er ikke PSG

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder