Annonce


Annonce

Annonce

Er Coutinhos fremtid i hænderne på FIFA?

Transfermarked - 24. april 2019




For to dage siden begyndte rygterne om Philippe Coutinho til Chelsea for alvor at tage til. Brasilianeren har ikke slået igennem i denne sæson og hans jubelscene mod Manchester United i Champions Leagues kvartfinale var kun med til at sætte flere spekulationer i gang.

Chelsea er overbeviste om, at Eden Hazard skifter til Real Madrid når sommerens transfervindue åbner og derfor har de brug for en ny spiller, som kan gå ind på Hazards plads. Her er valget tilsyneladende faldet på Coutinho, men det er måske op til FIFA om Chelsea overhovedet får lov til at hente Coutinho - eller en anden spiller.

Det er ikke længe siden, at FIFA tildelte Chelsea et transferforbud frem til 2020. Det betyder, at de reelt set ikke kan benytte sig af nye spillere i næste sæson. Men den engelske klub har naturligvis appelleret til trods for at FIFA fandt 29 ud af 92 eksempler på, at englænderne havde handlet ulovligt i forbindelse med køb af yngre spillere.



Håbet i Chelsea er først og fremmest, at deres appel går igennem og transferforbuddet ophæves. Hvis ikke det sker, så håber man på, at straffen bliver udskudt mens den vurderes og at man imellem tiden kan hente spillere. Det er her, at Coutinho kommer ind i billedet. Hvis Chelsea kan købe nye spillere i transfervinduet, så er der ingen tvivl om, at de går efter Coutinho.

Selvom Coutinho har en frikøbsklausul på 3 milliarder kroner, så forventer ingen, at den bliver udløst. Til gengæld kan FC Barcelona gå med til at forhandle en pris hjem og her nævnes 120 millioner euro som et seriøst bud. Om det bliver relevant bliver spændende at se - men én ting er sikkert: Coutinhos navn kommer til at blive bragt på banen rigtig mange gange i løbet af de kommende måneder. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Er Coutinhos fremtid i hænderne på FIFA?

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder