Annonce


Annonce

Annonce

Cillessen vil væk til sommer

Transfermarked: Af Emil Mozart Hansen - 29. april 2019




Hollandske Jasper Cillessen har bogstaveligt talt varmet bænken hos FC Barcelona denne sæson. Målmanden har slet ikke været på banen i ligaen. Forleden lagde Jasper Cillessen ikke skjul på, at han håber på at finde et nyt sted at spille næste sæson. Han har nemlig nået et punkt i sin karriere, hvor spilletid vægter mest.

- Jeg skal holde en lang ferie efter denne sæson, men jeg tager min telefon med i håb om, at jeg får opkald om interesserede klubber. Jeg vil nemlig gerne prøve mig af et andet sted, hvor jeg kan få fuld spilletid, sagde Jasper Cillessen til Ziggo Sport, ifølge SPORT.

Målmanden står dog klar, hvis Ernesto Valverde får brug for ham i den resterende del af sæsonen. Det er aldrig til at vide, om førstevalget Marc Andre ter Stegen bliver forhindret i at spille. FC Barcelona har også nogle vigtige opgør i Champions League mod Liverpool i vente. Det betyder, at Ernesto Valverde med stor sandsynlighed vil spare på sit førstevalg. Det giver så plads til Jasper Cillessen.

- Jeg har det godt her i klubben. Jeg elsker at være her, men jeg savner at spille hver weekend. Jeg står dog klar, hvis træneren får brug for mig. Det kunne være fedt at få chancen i nogle af de sidste ligakampe, nu hvor vi har sikret mesterskabet. Så kan jeg også få sagt farvel til fansene på en ordentlig måde, sagde Jasper Cillessen til Ziggo Sport. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Cillessen vil væk til sommer

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder