Annonce


Annonce

Annonce

Officielt: Xavi stopper - vil være træner

Nyheder - 2. maj 2019




Det har længe lagt i kortene, at Xavi Hernandez er i gang med sin sidste sæson som aktiv fodboldspiller for derefter at indlede sin trænerkarriere. I dag kan han over for medier i Doha bekræfte, at han er i gang med sin sidste sæson.

- Dette er min sidste sæson som aktiv fodboldspiller. Jeg glæder mig til at se, hvad fremtiden bringer for mig som træner. Min filosofi afspejler det man har set på La Masia gennem Johan Cruyff. Jeg elsker et hold, som tager initiativ på banen, som angriber og som holder bolden i egne rækker, fortæller Xavi.

- Fodbold er det perfekte sted til at forene mennesker og ændre liv til det bedre. I marts mødte jeg Umesh Rathod i Indien og han viste mig hvilke problemstillinger han står over for hver dag. Han viste mig sit værelse med de trofæer, som han har vundet og det gør det mere imponerende, da der er begrænset adgang til vand og mange børn bliver nødt til at forlade skolen i utide og dermed miste sin uddannelse.



- Jeg opfordrede ham til aldrig at glemme sin passion for fodbolden. Hans situation fik mig til at indse, hvor vigtigt fodbolden kan være for alle i hele verden. Hans indstilling, karakter og ydmyghed kan få ham langt og det er vigtigt for at få succes i fodboldens verden.

- I de kommende par uger vil jeg for sidste gang binde fodboldstøvlerne og løbe på banen til de sidste kampe efter at drømmen har varet i 21 år og sendt mig ud i hele verden. At vinde Qatar League var den sidste titel jeg manglede og det er den perfekte afslutning på min spillerkarriere. Nu vil jeg fortsætte med at vinde Amir Cuppen og den asiatiske Champions League.

Xavi Hernandez siger dermed stop som aktiv fodboldspiller. Han har i løbet af de seneste par år været i gang med sin træneruddannelse og forberedt sig på det næste skridt i karrieren. Der er ingen tvivl om, at han en dag ender i FC Barcelona - spørgsmålet er nu blot hvornår han lander i klubben igen. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Officielt: Xavi stopper - vil være træner

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder