Pep Guardiola anses for at være historiens bedste cheftræner i FC Barcelona. I dag er han i Manchester City, hvor han kæmper for Premier League-titlen. Han er oppe imod FC Barcelonas modstander i aften, Liverpool, og netop Liverpool er blandt de bedste hold, han har mødt som træner.
Pep Guardiola kender alt til FC Barcelona, da han både har spillet i klubben og trænet den. Desuden har han sæson efter sæson nærstuderet Liverpool som modstander i Premier League.
- I min trænerkarriere har jeg mødt nogle rigtig gode hold. Men kun to hold har fået mig til at sige 'wow'. Det ene er Luis Enriques FC Barcelona med Messi, Suárez og Neymar på toppen. Det andet er dette Liverpool-hold. Det er de bedste hold, som jeg har mødt som træner, fortæller Pep Guardiola ifølge Sport.
Luis Enriques FC Barcelona slog Pep Guardiolas Bayern München ud af Champions League efter en magisk aften på Camp Nou. Den kamp huskes primært for Messis vilde træk forbi Jerome Boateng, som væltede ned som et træ. I returkampen tabte FC Barcelona 3-2, men gik altså videre med samlet 5-3.
Under normale omstændigheder ville både Manchester City og Liverpool være mestre i dag i Premier League, da de begge er over 90 point, men de to hold har presset hinanden så voldsomt, at de forstat ligger side om side i toppen. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder