Annonce

Annonce

Annonce

Følg med på Facebook

Her er Coutinhos rystende dårlige tal

Nyheder: Af BarcelonaFC.dk - 13. maj 2019


Her er Coutinhos rystende dårlige tal

Philippe Coutinho kunne ikke undgå at høre FC Barcelona-tilhængernes utilfredshed med hans spil, da han i går deltog i hjemmekampen mod Getafe. Ved hver boldberøring fra brasilianeren kunne man høre flere tilhængere pifte. Han diskede op med endnu en svingende præstation og blev tilmed skadet.

Coutinho har været i klubben i snart halvandet år allerede og denne sæson har bestemt ikke været god fra hans fødder. Han landede i klubben i vinterens transfervindue 2018 og frem mod sæsonafslutningen scorede han 10 mål og lagde op til seks i bare 22 kampe. En rigtig fin start - statistisk set - men siden er det blevet tæt på elendigt.



Ernesto Valverde tror på, at Coutinho har mål og assist i fødderne og placerer derfor Coutinho i venstre side af angrebet. Desværre er det bare ikke mål og assists, som har stået på forsiden når man dykker ned i Coutinhos sæson. 11 mål og fem assists er det blevet til i denne sæson. Altså har han været involveret i 16 mål fordelt på 52 kampe - eller 3255 minutter.

For hver gang Coutinho spiller 203 minutter (2,2 kampe) lægger han op til et mål eller scorer et. Det er ikke lige frem sprudlende tal taget i betragtning af de spillere han har rundt om sig, hans position på banen og det faktum, at modstanderne i La Liga absolut er til at tale med i defensiven.

Håbet i Barca er lige nu, at Coutinho kan bruge sin skade til at ryste al den negative fokus af sig forud for pokalfinalen, hvor han ventes at være klar fra start til første fløjt. Kan han her gå ind og levere en enestående præstation vil det helt sikkert få ledelsen til at overveje hvad man gør med Coutinho når transfervinduet åbner. Der er ingen tvivl om Coutinhos kvalitet, men på banen har han endnu til gode at vise den.




Læs også
- Neymar arbejder hårdt: Vil have Coutinho til PSG
- Officielt: Coutinho ude i 10 dage
- Barca kan spare 187 mio. kr. på Coutinho-salg
- Coutinho sparer Barca for million-beløb
- Stem: Var det sidste chance for Coutinho?


Ugens mest læste

Seneste nyheder