Annonce

Annonce

Annonce

Følg med på Facebook

Rakitic svarer igen: Ville bare se min familie

Nyheder: Af BarcelonaFC.dk - 23. maj 2019


Rakitic svarer igen: Ville bare se min familie

Ivan Rakitic kom i modvind blandt FC Barcelonas fans - og angiveligt ledelsen - da han dagen efter det katastrofale nederlag til Liverpool rejse til Sevilla for at tage til fest med familien. I en længere udtalelse tager han bladet fra munden og fortæller om situationen.

- Jeg vil have folk til at forstå hvor dedikeret jeg er til klubben. Jeg er virkelig heldigt at være i Barcelona. Jeg respekterer, at folk har en mening, men jeg forlader ikke FC Barcelona.

- Hvad ellers siger Barcas fans? Når jeg er på banen mærker jeg kærligheden og at de ønsker at jeg bliver i mange år. De klapper og synger og jeg håber, at det fortsætter sådan.



- Jeg ser gerne, at folk forstår, hvordan jeg havde det efter nederlaget. Jeg ville bare være sammen med min familie; jeg tog ikke afsted for at feste, men for at se mine piger smile. Det giver mig altid styrke.

Frenkie de Jong
- Jeg er glad for at Barca har hentet De Jong. Han er ung og spiller god fodbold. Det gør klubben endnu bedre og alle gode spillere er velkommen. Jeg er dog sikker på, at De Jong ikke er købt ind til min position, for den er altså optaget.

- Jeg ønsker De Jong al held og lykke og desuden så spiller han i en anden rolle; præcis som han gjorde for Ajax og gør for Holland. Derfor forstår jeg ikke hvorfor folk siger, at han er købt ind for at erstatte mig.



Sæsonen generelt
- Valverde er den perfekte træner. Hans team er fantastisk og for alle i truppen er han meget vigtig.

- Jeg respekterer alt, hvad folk siger, men for 10 dage siden havde vi gang i en ekstraordinær sæson, og nu er det pludselig en katastrofe. Sådan er fodbold. Vi var gode i første kamp, men ikke i den anden kamp og røg ud af Champions League. Det, der skete på Anfield kan ikke forklares. Vi kan ikke sige, at vi skal lære af det, for det sagde vi også året forinden.

- Man skal kæmpe videre. At vinde The Double og komme i Champions Leagues semifinale er en god sæson. Jeg kan huske i mit første år i klubben, hvor holdet kom fra en sæson uden titler, og nu, hvor vi kan vinde The Double, så er det pludselig som om vi ikke har vundet noget.

- Jeg er ikke enig i, at Barca har mistet sin spillestil. Måske har vi mistet overtaget i 10 procent af kampene, hvor modstanderen har mere boldbesiddelse, men vi dominerer fortsat og afgør kampene. Det eneste, som har ændret sig er, at modstanderne er blevet bedre.




Læs også
- Medie: Juventus vil bytte sig til Rakitic
- Medie: Valverde vælger Vidal over Rakitic
- Valverde: Ved ikke om Rakitic bliver i Barca
- Medie: Rakitic er rejst til Paris
- SER: Valverde er villig til at sælge Rakitic


Ugens mest læste

Seneste nyheder