Den tidligere amerikanske præsident Barack Obama mødte op til EXMA, hvor han blandt andet blev spurgt ind til USA's nuværende situation i fodboldens verden. Her benyttede han lejligheden til at refere til Messi og Argentina.
- Selv de folk, som vi stempler som genier, har brug for andre til at udvikle deres egen stil.
- Selvom Messi er fantastisk, så har Argentina problemer med at vinde VM. Mit råd til unge spillere er, at meget få mennesker oplever succes på egen hånd. Man har altid brug for et hold for at udrette store ting.
Obama har aldrig lagt skjul på sin begejstring for at se FC Barcelona spille fodbold og at hans børn er fan af Lionel Messi. Det var dog primært under Pep Guardiola, at Obama blev mest begejstret.