I medierne kan man læse, at FC Barcelona ikke vil have Antoine Griezmann, mens man også kan læse, at handlen er i hus og blev underskrevet i marts. Men lige nu er der intet officielt, og derfor er det blot historier, som kører sin gang på nettet.
Clement Lenglets fremragende sæson i FC Barcelona har gjort ham tjent til en plads på det franske landshold, hvor han lige nu er sammen med netop Antoine Griezmann. Her kan Lenglet slå fast, at end ikke han ved hvor Griezmann spiller i næste sæson. Hvis han gjorde, så havde han dog heller ikke sagt det.
- Griezmann er blandt de tre eller fire bedste spillere i La Liga. Han har været i ligaen i mange år og har scoret masser af mål. Han er en legende i Atletico Madrid og en af de helt store spillere. Det er der ingen tvivl om, fortæller Lenglet fra den franske landsholdslejr og følger op:
- Vi har ikke talt om Barcelona og han har ikke fortalt os hvor han spiller i næste sæson. Vi ved slet ikke hvor han skal hen. Vi må bare vente og se, fortæller han yderligere.
Det lader til, at der ikke er tvivl om, at Griezmann ender i FC Barcelona, men nogle spanske medier påpeger, at Barcas omklædningsrum ikke er tilfredse med den måde, han afviste klubben på sidste år, mens ledelsen er splittet i forhold til om man skal kaste 120 millioner euro efter ham. Det bliver derfor spændende at se, hvad der sker i løbet af de kommende uger. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder