FC Barcelonas angriber, Malcom, er ikke opsat på at forlade den catalanske storklub denne sommer, på trods af at Barca-ledelsen angiveligt skulle være klar til at tjene en skilling på den tidlgere Bordeaux-stjerne.
Brasilianeren, som jo er blevet fravalgt gang på gang af Ernesto Valverde, skulle være opsat på at kæmpe for sin plads i den kommende sæson beretter mediet, Cadena Ser.
Barca betalte 300 mio. kr for Malcom i sommers.
Den eftertragtede offensivspiller er dog kun startet inde for catalanerne i 16 % af kampene i ligaen i den netop afsluttede sæson, mens det kun er blevet til 18 % Copa del Rey fra start - en statistik som tilsyneladende ikke har fristet den ihærdige brasilianer til at søge andre græsgange.
Men de spanske mestre skulle angiveligt have andre planer med Malcom, selv om sommeren jo er lang og en masse kan nå at ske internt i klubben, som jo kan vende op og ned på situationen.