Annonce


Annonce

Annonce

Vidal åbner døren: Vi elsker Neymar

Nyheder: Af Sajad Koftan - 18. juni 2019




FC Barcelonas chilienske midtbane-kriger, Arturo Vidal, ville tage imod Neymar med åbne arme i Barcelona, hvis brasilianeren skiftede tilbage til Camp Nou, sagde den tidligere Juventus-stjerne til mediet, SPORT, efter Chiles 4-0 sejren over Japan igår i Copa America-turneringen.

Neymar selv er ikke en del af den brasilianske trup, da han pt er skadet - en situation som ikke får hverken jounalisterne, skribenterne eller fodbold-medierne til at hvile på skriverierne, hvor den tidligere Barca-stjerne jo alligevel rydder alle fodbold-forsiderne for tiden.

- Det ville være så fedt, hvis Neymar kom tilbage til Barca. Han er virkelig elsket her, sagde Vidal efter kampen, da han blev spurgt ind til forlydenhederne omkring PSG´s superstjerne.

Mandag blev alverdens fodboldfans bombarderet med nyheder omhandlende Neymars fodboldfremtid, hvor det brasilianske medie, Globo Esporte, endda har berettet at Barca og PSG allerede er i kontakt med hinanden.

Brasiliens landstræner, Tite, gav forleden følgende råd til sin superstjerne.

- Jeg ville spille for en klub hvor jeg altid føler mig glad, både som menneske og som fodboldspiller, da din klub er som din familie. Det er det bedste, rent professionelt, sagde træneren.

Ifølge den franske avis L´Equipe har den franske hovedstadsklub nu åbnet døren for et Neymar-salg, hvis PSG altså modtager et købstilbud som svarer til spillerens markedsværdi.
Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Vidal åbner døren: Vi elsker Neymar

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder