Annonce


Annonce

Annonce

Sure Atletico Madrid svarer Barcelona igen

Transfermarked - 5. juli 2019




På dagens pressemøde klokken 17.30 dukkede præsident Josep Maria Bartomeu op for at svare på en masse spørgsmål således at Frenkie de Jongs pressemøde ikke skulle omhandle alt muligt andet. Her bekræftede Bartomeu, at der i går var et møde med Atletico Madrid om Griezmann.

Den besked var Atletico Madrid ikke glade for, og de har nu udsendt en sur pressemeddelelse og samtidig oplyst Griezmanns agent om, at spilleren skal dukke op til preseason.

- Atletico Madrid ønsker at offentliggøre følgende efter dagens erklæringer fra FC Barcelona-præsident Josep Maria Bartomeu om vores spiller Antoine Griezmann:

- Den 14. maj gav Griezmann info til Miguel Angel Gil Marin, Diego Simeone og Andrea Berta om, at han har besluttet sig for at forlade klubben efter sæsonen. I dagene efter beslutningen fik vi information om, at FC Barcelona og Griezmann havde indgået en aftale i marts måned - umiddelbart efter vores anden Champions League-kamp mod Juventus. Her fik vi at vide, at vilkårene i kontrakten var blevet forhandlet på plads i februar.

- Vi bekræfter, at der i går var et møde med FC Barcelona, som bad om henstand på betalingen af Griezmanns frikøbsklausul, som den 1. juli faldt fra 200 millioner euro til 120.

- Svaret fra Atletico Madrid var klart nej, da man mener, at både FC Barcelona og spilleren har opført sig respektløst overfor Atletico Madrid og klubbens fans.

- Som resultat, har Atletico Madrid krævet af Griezmanns agent, at spilleren skal overholde sine kontraktlige forpligtelser og møde ind på klubbens anlæg søndag for at starte preseason med resten af sine holdkammerater.

- Med denne pressemeddelelse vil Atletico Madrid udtrykke sin fordømmelse af FC Barcelonas og Griezmanns opførsel for at have fået spilleren til at bryde sine kontraktlige vilkår på et tidspunkt i sæsonen, hvor holdet ikke kun kæmpede i Champions League, men også kæmpede om det spanske mesterskab mod netop FC Barcelona.

Hvis en fodboldklub vælger at udløse en frikøbsklausul og spilleren ønsker at skifte, så kan den 'sælgende' klub ikke holde en transfer tilbage. Det så man med Neymar i 2017, da han rykkede til Paris Saint-Germain. Derfor kan Atletico Madrid ikke afvise, hvis FC Barcelona udløser hans frikøbsklausul ved kasse 1.

Atletico Madrid er udmærket klar over, at de ikke længere har noget at sige og derfor forsøger de at minde FC Barcelona om den dårlige opførsel, da det netop er i strid mod reglerne at tale med en spiller, der har over et halvt år tilbage af sin kontrakt. På daværende tidspunkt - i februar / marts - havde Griezmann fortsat næsten fire kontraktår at løbe på. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Sure Atletico Madrid svarer Barcelona igen

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder