Annonce


Annonce

Annonce

Griezmann: Messi er nummer 1

Nyheder - 16. juli 2019




Antoine Griezmanns skifte til FC Barcelona er endelig gået igennem efter tons vis af historier sidste sommer og denne sommer. Franskmanden har været igennem to hektiske dage med masser af photoshoots og ikke mindst interviews.

I Barca Studios satte han sig til rette og kom ind på forskellige emner - blandt andet hans nye holdkammerat Lionel Messi.

- For mig er Messi nummer 1. Ligesom Lebron er det i basketball. Lebron er ansigtet udadtil i basketball og Messi er det samme i fodbold. Han har altid haft noget anderledes end alle andre og det er noget, som man kun ser hvert 30. år eller noget i den stil, fortæller Griezmann om Messi.

- Vi kommer til at have det sjovt på og uden for banen. Jeg vil hjælpe så meget, som jeg kan, og jeg ser frem til at spille foran mine nye fans, som helt sikkert kender mig på forhånd. Jeg efterlader alt ude på banen og vi kommer til at nyde mange stunder sammen.

Antoine Griezmann har allerede trænet med i FC Barcelona, men endnu ikke med alle spillere. De spillere, som var med til Copa America, nyder stadig sommerferien og vender først tilbage senere. Her dukker der helt sikkert stærke billeder op af Messi og Griezmann og ikke mindst Luis Suárez og Griezmann, som ikke helt har haft et godt forhold gennem medierne. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Griezmann: Messi er nummer 1

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder