Annonce


Annonce

Annonce

Seks grunde til at Barca opgav De Ligt

Transfermarked - 18. juli 2019




I går landede Matthijs De Ligt i Torino og i dag blev han officielt Juventus-spiller. Dermed er historierne om den hollandske forsvarsspiller slut, og det var netop denne dag, som Barca-præsident Bartomeu ventede på - han vidste, at De Ligt ikke ville ende i Barca.

To gange måtte Bartomeu slå til igen, da han blev spurgt ind til De Ligt. Begge gange svarede han, at han vidste, hvor De Ligt ville spille i næste sæson, men at han naturligvis ikke kunne sige noget. Han har længe været klar over, at Juventus lå på vippen til at kunne signe De Ligt.

Men FC Barcelona var oprigtigt interesseret i at hente De Ligt. Der var samtaler og forhandlinger, men seks primære grunde betød, at Barca trak sig fra forhandlingerne og overlod Juventus til let at kunne skrive med De Ligt.

1: De Ligts enorme lønkrav
De Ligts agent, Mino Raiola, gjorde det klart, at FC Barcelona skulle punge ud med mindst 12 millioner euro pr. sæson for at hente De Ligt. Barcelona sagde nej til det høje lønkrav, som blev mødt af Juventus - allerede her var Juventus dybt inde i billedet, da de rent økonomisk gav grønt lys.

2: Agentens kommission
Mino Raiola kaldes for en 'super agent' fordi, at han er god til at forhandle på sine klienters vegne. Om det giver mening eller ej, så mangler han langt fra penge. Han ønskede en enorm kommission af transferen, og det var Barca ikke glade for - der blev sagt nej endnu engang.

3: Barca har allerede nok forsvarsspillere
FC Barcelona lå hele tiden med tanken om, at hvis ikke De Ligt skrev under på vilkår klubben kunne acceptere, så ville man holde på Jean-Clair Todibo. Derudover har man Piqué og Lenglet som var stærke i sidste sæson samt Samuel Umtiti, der i sæsonen før viste sin enorme styrke. Altså er der nok centrale forsvarsspillere, selvom De Ligt helt sikkert kunne pynte, da man endnu ikke har fået udløst Todibos potentiale endnu.

4: De Ligt kan stadig forbedre sig
I FC Barcelonas ledelse var man hele tiden klar over, at De Ligt er en sand mester, men de mange penge, man skulle smide efter en spiller, som ledelsen mener har ting at forbedre, stod til at være et sats af de helt store.

5: De Ligts ønske
Frenkie de Jong var ikke i tvivl. Han ville til FC Barcelona. Sådan stod det ikke med De Ligt. Han havde et ønske om at spille for Barca, men det var ikke et enormt ønske der gjorde, at han selv pressede et skifte igennem og det var med til at Barca trak i håndbremsen.

6: Neymars mulige ankomst
FC Barcelona fik for længe siden information om, at Neymar ville tilbage til klubben. Den mulighed vil Bartomeu ikke spilde og derfor var det igen et økonomisk problem, da pengene bestemt ikke er til at hente både De Ligt og Neymar og oven i det kræver de begge en høj løn. Om Neymar kommer er ikke til at vide endnu - men Barca har døren åben for brasilianeren og håber på, at man kan blive enig med PSG. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Seks grunde til at Barca opgav De Ligt

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder