Annonce


Annonce

Annonce

Valverde: Ved ikke om Rakitic bliver i Barca

Transfermarked - 23. juli 2019




Ivan Rakitic er blandt de spillere, som er blevet mest kritiseret fra sidste sæson. I løbet af denne sommer er han af Barca-tilhængere verden over nærmest blevet råbt ud af klubben, men selv ønsker han at blive i mange år og i dag deltog han i træningskampen mod Chelsea, hvor han scorede et flot mål.

Efter opgøret dukkede Ernesto Valverde op til pressemøde og her blev der spurgt ind til Ivan Rakitic og Valverde var meget bestemt i sit svar.

- Rakitic er en vigtig spiller for holdet. Men jeg ved ikke om han bliver i klubben denne sæson. Der kommer nye spillere til og man bliver nødt til at gøre sig fortjent til en plads, var det konkrete svar fra Valverde, som dermed åbnede døren for de historier, der har kørt vedvarende sommeren igennem.

Primært er Rakitic blevet sat i forbindelse med et skifte til PSG, hvor han er udset til at deltage i en byttehandel med Neymar. Her skal FC Barcelona naturligvis også have penge op af lommen, men kroaten er altså i øjeblikket et usikkert tema og spørgsmålet er, hvad klubben arbejder på bag kulissen.

Et svar får man helt sikkert i løbet af de kommende kampe. Valverde har ingen interesse i at give spilletid til spillere, som alligevel skal væk. I dag kom 22 aktører på banen - inklusiv Rakitic - hvorfor der helt sikkert er sandhed i Valverdes udtalelse om, at han ikke ved om Rakitic bliver i klubben til denne sæson. Bliver han i klubben, er det vigtigt med en god opstart og minutter i benene i træningskampene. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Valverde: Ved ikke om Rakitic bliver i Barca

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder