Antoine Griezmanns tidligere klub, Atletico Madrid, forsøger at få blokeret franskmandens La Liga-registrering. Madrid-ledelsen har sendt en anmodning til La Liga-forbundet, hvor de hævder at FC Barcelona har overtrådt reglerne, melder Sky Sports.
La Liga-præsidenten, Javier Tebas, er kommet i arbejde, efter at gnidningerne mellem FC Barcelona og Atletico Madrid er nået et nyt niveau. Atletico Madrid forsøger nemlig nu at blokere deres tidligere angrebs-stjerne fra at spille La Liga-kampe for catalanerne.
For Atletico Madrid hævder at have solgt Antoine Griezmann til FC Barcelona, før den 1 juli, da den franske bombers frikøbsklausul lød på 1.4 mia kr. - en påstand som Barca naturligvis afviser da catalanerne istedet hævder at købet først blev en realitet efter den 1 juli.
Tvisten drejer sig derfor om en difference på en halv milliard kroner, eftersom Barca-ledelsen fik hentet Griezmann for 900 mio. kr., nu når frikøbsklausulen blev indfriet efter den 1 juli, ifølge La Liga-mestrene.
La Liga-præsidenten har overfor Sky Sports informeret at Atletico Madrid har bedt forbundet om at blokere for Griezmanns La Liga-registrering.
- Atletico Madrid har kontaktet os med henblik at få frataget Griezmanns spillelicens, fortalte Javier Tebas til radiostationen, Onda Cero, hvorefter Sky Sports bragte nyheden.
- Vi følger en helt konkret procedure ved disse sager, hvor ligaens organisatoriske afdeling vil forsøge at få klarhed over sagen, inden vi kan træffe en beslutning, sagde præsidenten.