Annonce

Annonce

Annonce

Følg med på Facebook

Vissel Kobe 0-2 FC Barcelona

Nyheder: Af BarcelonaFC.dk - 27. juli 2019


Vissel Kobe 0-2 FC Barcelona

Barcelona spillede sin anden træningskamp lørdag formiddag, da de i Japan mødte Vissel Kobe med Iniesta, Villa og Samper. Første halvleg bød ikke på noget specielt, men i anden halvleg trådte Perez i karakter og scorede to gange og stod dermed for begge kampens mål.

Barcelonas startopstilling
Ter Stegen, Semedo, Araujo, Lenglet, Alba, Rakitic, Busquets, Riqui Puig, Rafinha, Griezmann og Collado

Mål
- 0-1 59' - Perez
- 0-2 86' - Perez




Efter bare fire minutters spil var Andrés Iniesta tæt på et vidunderligt mål, da Lenglet var alt for arrogant i sin håndtering af bolden. Iniesta pillede den fra ham og forsøgte med et følt forsøg over i det lange hjørne, men bolden sneg sig forbi målet. 10 minutters tid senere skulle der have stået 1-0 til FC Barcelona, da Riqui Puig først smed bolden væk, men siden erobrede den fra sidste mand. Han havde frit skud mod mål og Griezmann med, men erfaringen manglede og han sparkede bolden direkte i sidenettet. Her skulle en aflevering på tværs til en nøgen Griezmann være kodeordet. To minutter senere var det gode kombinationer, der skabte den næste Barca-chance. Griezmann har allerede vist stor forståelse for Barcas spil og med en hurtig tankegang skabte han plads for Rafinha, som fik fyret af - men lige i favnen på keeperen.

FC Barcelona sad mest på bolden som ventet, men Vissel Kobe kæmpede flot i defensiven og havde Andrés Iniesta til at smide de gyldne afleveringer. Dem kom der flere af, men udnyttelsen var meget dårligt. Det var planen oppe i Barcas offensiv også. Igen virkede det som om, der reelt set ingen plan var, men at man håbede på noget finurligt fra Rafinha eller Griezmann. Collado fik ingenting ud af sine minutter, Rakitic skabte ingenting, Riqui Puig kæmpede hårdt, men manglede det sidste i sine afleveringer. Semedo var rigtig meget på bolden og forsøgte at komme rundt om sine modstandere på alle tænkelige måder, men der kom aldrig rigtig noget fra ham.

Derfor var det helt efter bogen, at første halvleg sluttede uden mål. Rakitic var tæt på med et forsøg, men Vissel Kobe havde et par angreb som kunne blive farlige hvis de var en tand skarpere.

Udskiftninger i pausen
45' Ter Stegen Neto
45' Semedo Roberto
45' Araujo Todibo
45' Lenglet Umtiti
45' Alba Jaime
45' Rakitic Aleña
45' Busquets De Jong
45' Puig Monchu
45' Rafinha Dembélé
45' Griezmann Perez
45' Collado Malcom

Anden halvleg var blot en et kvarters tid gammel før kampens første mål kom. Der var langt bedre bevægelse for Barcelona i offensiven i anden halvleg og det kronede Perez med et mål, efter en flot assist fra Malcom. Der var tale om en et-to kombination mellem de to før Perez sendte kuglen mellem keeperens ben og i mål til 0-1 på måltavlen. Perez var igen skarp med få minutter igen, da Jaime blev sendt ud på kanten af Samuel Umtiti. Jaime fandt Perez, som trak kuglen over til sit venstreben før han huggede bolden i kassen til slutresultatet 2-0.

Dermed vandt FC Barcelona kampen mod Vissel Kobe og rejser nu hjem til Barcelona, hvor man forbereder sig til Gamper-kampen mod Arsenal søndag i næste uge.




Læs også
- PSG afviser Barcas seneste bud på Neymar
- Fransk avis: Barca med nyt Neymar-bud
- Juventus er i Barca: De vil have Miranda
- Cruyff er tilhænger af Neymar i Barca
- Barca har endnu ikke bekræftet Coutinho-handel


Ugens mest læste

Seneste nyheder