FC Barcelona har i dag bekræftet, at stortalentet Moussa Wagué rykkes op i førsteholdstruppen. Den unge højreback fra Senegal tørnede ud for FC Barcelona B-holdet i sidste sæson, hvor han også fik tre kampe for førsteholdet mod henholdsvis Huesca, Celta og Eibar. Han bliver dermed det fjerde nye ansigt i Ernesto Valverdes trup denne sommer.
Moussa Wagué har fået tildelt trøjenummer 16, hvilket er et meget specielt nummer i klubben, da store profiler som Sergio Busquets og Xavi Hernández har båret det gennem tiden.
Højrebacken er lige vendt tilbage efter at have været en del af Senegals landshold, der måtte nøjes med en flot andenplads i Africa Cup of Nations. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder